Dyrlægevirksomheden i mere end 100 år
Dyrlægevirksomheden i Gjerlev gennem mere end 100 år - fra landpraksis til moderne hestehospital
Da dyrlæge Aage Bondesen den 15. juli 1913 nedsatte sig som praktiserende dyrlæge i Gjerlev, skete det efter direkte opfordring fra områdets landmænd. I en tid hvor heste og kreaturer var afgørende for både landbrug og transport, var en fast dyrlæge en nødvendighed. Fra Østermarksvej 24 tog en virksomhed form, som i mere end et århundrede har fulgt – og ofte forudgrebet – udviklingen i dansk veterinær praksis.
I de første årtier var arbejdet præget af lange dage og stor selvstændighed. Dyrlægen var alene om opgaverne og måtte rykke ud i al slags vejr, ofte til gårde langt fra alfarvej. Det fortælles, at Aage Bondesen jævnligt vendte hjem sent om aftenen efter at have tilset dyr hele dagen, og at han ikke sjældent afsluttede et besøg ved køkkenbordet hos landmanden, inden næste opkald ventede. Praksissen voksede i takt med tilliden, og Bondesen blev en central figur i lokalsamfundet.
Efter næsten fire årtiers virke overdrog Bondesen i 1951 praksissen til Boris Rahbek. Aage Bondesen flyttede til Randers og fortsatte som tilsynsførende dyrlæge på bla. Randers Svineslagteri indtil hans død i 1974. Rahbek videreførte dyrlægevirksomheden i en periode, hvor landbruget stadig var dominerende, men hvor arbejdsvilkårene begyndte at ændre sig. Antallet af besætninger var stort, kravene voksede, og døgnvagt var en fast del af hverdagen. Rahbek overtog i 1966 dyrlægepraksis i nabobyen Ø. Tørslev.
I 1960’erne og 1970’erne blev presset på de enkelte dyrlæger så stort, at nye samarbejdsformer blev nødvendige. Det førte til etableringen af dyrlægecentralen i Hald i 1967, hvor dyrlæger fra Gjerlev, Havndal og omegn gik sammen om fælles telefonvagt og døgnberedskab. Ordningen gav mulighed for afløsning ved ferie og sygdom og var et tidligt udtryk for den strukturudvikling, som senere kom til at præge hele branchen. For mange dyrlæger betød centralen en tiltrængt lettelse i en ellers krævende hverdag.
Branden i 1982 blev et markant vendepunkt for dyrlægepraksissen i Gjerlev. Ilden ødelagde store dele af den daværende bebyggelse, men ikke alt gik tabt. Efter branden blev der på brandtomten opført et nyt stuehus med en mindre smådyrsklinik, mens den ene ende af den oprindelige bygning overlevede branden og blev bygget sammen med den nye bebyggelse. Den bevarede del udgjorde imidlertid den gamle stald med høloft, som gennem mange år havde været anvendt i forbindelse med landpraksis.
Selvom genopbygningen sikrede, at praksissen fortsat kunne fungere, stod det hurtigt klart, at faciliteterne – særligt til heste og stordyr – ikke længere var tidssvarende. Kombinationen af nye og gamle bygninger gav begrænsede muligheder for moderne undersøgelse og behandling, og de fysiske rammer afspejlede i stigende grad en praksisform, der var ved at blive overhalet af udviklingen i veterinærfaget. Meget tyder på, at branden og de efterfølgende kompromisløsninger omkring bygningerne var medvirkende til, at Boris Rahbek året efter valgte at flytte til Spanien og overlade praksissen til en ny generation.
Da praksissen i 1984 blev overdraget til Poul Bollerup og Diana Jessen var stadig spor efter mange års landpraksis, gamle stordyrsfaciliteter og områder, som ikke havde været i brug i længere tid. Marker og sø var tilgroede, og ejendommen bar præg af, at en ny retning var nødvendig.
De første år efter overtagelsen var præget af hårdt arbejde og improvisation. En ofte genfortalt historie handler om de første røntgenundersøgelser af heste, som blev udført i carporten på Østermarksvej, fordi egentlige faciliteter endnu ikke fandtes. Det tog timer – nogle gange det meste af dagen – men erfaringerne blev afgørende. Med flere handelsundersøgelser og halthedsundersøgelser stod det klart, at hestene ville komme til at spille en langt større rolle i praksissens fremtid. Det blev derfor startskuddet til at opføre de nuværende hospitals- og operationsfaciliteter, som stod færdige i 1987.
I takt med behovene blev bygningerne gradvist ombygget. Garager blev til operations- og røntgenrum, og et tidligere høloft blev indrettet som kursuslokale i en tid, hvor klientmøder og faglige aftener netop var begyndt at vinde frem. Samtidig voksede smådyrspraksis, mens interessen for heste blev stadig mere udtalt.
I 1990 blev praksissen en del af en fusion med dyrlæge Ole Reeslev’s praksis i Havndal. Dyrlægerne Gjerlev-Havndal voksede hurtigt og dækkede et bredt spektrum af dyrearter. Perioden var præget af høj aktivitet og fælles vagter, men også af erkendelsen af, at faglige interesser trak i forskellige retninger. Som Poul Bollerup senere har formuleret det, begyndte dagene ofte med, at den ene tænkte på køer, den anden på grise – mens han selv tænkte på heste.
I 1996 blev praksissen opdelt efter dyregrupper. Produktionsdyr rykkede til Hvidsten, mens hestene blev i Gjerlev. Denne beslutning blev afgørende for stedets videre udvikling. Gjerlev-matriklen kunne nu målrettes hestepraksis, og der blev investeret massivt i stalde, mønstrings- og longeringsbaner samt faciliteter til handelsundersøgelser og reproduktion. Mange af løsningerne var udviklet ud fra daglig praksis og konkrete behov snarere end teoretiske modeller.
I 2003 blev praksissen en ren hestepraksis, og samme år trådte Jacob Greve ind i samarbejdet. Under navnet Dyrlægerne Nørhald fortsatte udviklingen trin for trin. Når et behov opstod, blev der bygget, ombygget eller fundet en løsning.
I 2005 kom Jens Korfitz til, og i årene der fulgte voksede praksissen både i aktivitet og kompleksitet. Blandt de mere markante skridt var etableringen af en røntgentrailer i 2008, som på daværende tidspunkt var en forholdsvis ny og fremsynet løsning. Det gjorde det muligt at bringe avanceret diagnostik direkte ud til klienterne og understregede praksissens fokus på fleksibilitet og kvalitet.
Da Poul Bollerup velfortjent gik på pension i 2019, havde stedet gennemgået en forvandling, som få kunne have forestillet sig i 1984. Fra køer og heste i spiltov og improviserede løsninger var Gjerlev blevet et specialiseret hestehospital med gennemtænkte faciliteter og et voksende team.
I 2022 blev Dyrlægerne Nørhald en del af Altano, og dermed blev mere end 100 års lokal dyrlægehistorie koblet til et internationalt fagligt netværk. Samtidig er rødderne fortsat tydelige. Historien om dyrlægevirksomheden i Gjerlev er fortællingen om et sted, hvor faglighed, praktisk erfaring og viljen til at tilpasse sig har været drivkraften – også når begivenheder som brand og strukturændringer har tvunget nye veje frem.
