kronjyllands hestehospital
VELKOMMEN TIL Dyrlægerne Nørhald
Døgnservice på tlf. 2070 4044
Hos Dyrlægerne Nørhald varetager vi selv vores vagtordning. Det betyder, at du i akutte tilfælde uden for normal åbningstid altid vil kunne komme i kontakt med en af vores faste dyrlæger, som har adgang til din hests journal.
Vagtperioden dækker hverdage fra kl. 16.00 – 07.00 samt weekender og helligdage.
Adressen
Østermarksvej 24B
DK-8983 Gjerlev
Telefon: 2070 4044
Mail: info@hestedoktor.dk
Mød personalet

Jacob Greve
Dyrlæge
Læs mere
Jacob blev uddannet som dyrlæge ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 2001 og har været ansat hos Dyrlægerne Nørhald siden 2003. I 2008 opnåede han specialisering som fagdyrlæge indenfor sygdomme hos heste.
I 2014 afsluttede han ISELP-uddannelsen, en international videreuddannelse indenfor halthedsdiagnostik, som har givet ham en solid ekspertise på området.
Jacob fungerer som syns- og skønsmand samt sagkyndig i hestesager for Ankenævnet for Dyrlæger. Derudover er han beskikket censor i Det Veterinære Censorkorps.
Privat bor han på en gård med sin hustru, fem børn, seks heste, syv kaniner og mange andre dyr. Han har en særlig interesse for ortopædiske lidelser, halthedsproblemer og knoglekirurgi hos heste.
Læs mere på skoensmand.dk

Jens Korfitz
Dyrlæge
Læs mere
Jens blev uddannet som dyrlæge ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1991 og har været ansat hos Dyrlægerne Nørhald siden 2005, hvor du både kan møde ham på klinikken og i vores udkørende praksis
Han har en særlig interesse for tandpleje, tandrøntgen, tandekstraktion, anæstesi, bløddelskirurgi og sårbehandling hos heste. Jens undersøger også hunde og katte, og det er ham, der afholder vores medicinhåndteringskurser på klinikken
Han er kendt for sin grundige og kompetente tilgang, uanset om det drejer sig om at udarbejde behandlingsplaner eller rådgivning om dyrets specifikke behov
Privat bor Jens sammen med sin hustru Janne kun et stenkast fra klinikken. De begge værdsætter en aktiv livsstil og er altid klar på nye rejseeventyr – gerne med fart over feltet

Linda Gregersen
Dyrlæge
Læs mere
Færdiguddannet dyrlæge 1989.
En årrække ansat på Nørlund Hestehospital i Them, siden dyrlæge i hestepraksis i Norge, herunder Jarlsberg og Telemark Hesteklinikk i Vestfold.
Beskæftiget og interesserer sig bredt indenfor hestepraksis.
En stor del af fritiden bruges på egne heste som rytter.

Sisse Giehm-Reese
Dyrlæge
Læs mere
Sisse blev uddannet som dyrlæge fra Københavns Universitet i 2013 og har været ansat hos Dyrlægerne Nørhald siden 2015. Hun har gennemført flere kurser indenfor halthedsdiagnostik, rehabilitering og behandling, og har senest afsluttet alle 8 moduler i ISELP-uddannelsen, en intensiv og specialiseret efteruddannelse indenfor halthed.
Du kan ofte møde Sisse på klinikken, hvor hun udfører halthedsudredninger, handels- og røntgenundersøgelser. Derudover arbejder hun også i vores udkørende praksis, hvor hun blandt andet laver ultralydsscanninger og røntgenundersøgelser.
Sisses primære mål er at hjælpe dig og din hest på bedst mulige måde gennem en grundig undersøgelse og en målrettet behandlingsplan, tilpasset jeres specifikke situation. Hun arbejder med en rolig og konstruktiv tilgang til både hesten og ejeren, idet hun vægter tillid og samarbejde højt.
Privat bor hun med sin mand, deres to børn og hunden Coco i Randers. Tidligere har hun været aktiv dressurrytter og har redet på middelsvær dressurniveau.

Nicoline Hedegaard Nielsen
Dyrlæge
Læs mere
Nicoline blev uddannet som dyrlæge i januar 2023 med specialisering i hestesygdomme
Hendes omfattende viden og praktiske færdigheder gør hende i stand til at diagnosticere og behandle kliniske problemstillinger effektivt, både i hverdagen og ved akutte situationer. Nicolines ekspertise dækker intern medicin, herunder mavetarmproblemer og luftvejslidelser hos heste, samt et stærkt fagligt engagement i reproduktion
Hun er kendt for sin rolige og grundige tilgang til både heste og hesteejere, og hun lægger stor vægt på god kommunikation og tillid
Når Nicoline ikke arbejder på klinikken, tilbringer hun tid i stalden med sin hund, Lulu. Nicoline er selv aktiv springrytter og avler varmblodsheste på hobbyplan

marie fisker
Dyrlæge
Læs mere
Marie blev uddannet som dyrlæge ved Københavns Universitet i 2016 og har været ansat hos Dyrlægerne Nørhald siden 2018. Hun er uddannet med differentiering i heste og har skrevet bachelorprojekt samt afsluttende speciale om ortopædiske lidelser og behandlingsmuligheder
Hendes primære arbejdsområde er udredning og behandling af nedsat præstation og halthed hos alle typer af heste. Hun følger ISELP-uddannelsen, hvor hun har gennemført 6 moduler og forventer at afslutte forløbet i år
Hestene har altid været en stor del af Maries liv. Hendes store interesse for sporten afspejles i høj grad i hendes dyrlægearbejde. Hun vægter højt at hestene har de optimale betingelser, for at kunne arbejde afbalanceret og tilpas under sin rytter
Privat bor Marie i Hadsten med sin mand og deres to drenge. I fritiden nyder hun løbeture og timer i naturen med familien

Karen Hougaard
Dyrlæge
Læs mere
Karen blev færdiguddannet som dyrlæge med specialisering i heste fra Københavns Universitet i 2017. Derefter arbejdede hun i to år i en blandet praksis, før hun i 2019 blev ansat hos Dyrlægerne Nørhald. Her har hun kontinuerligt videreuddannet sig og har specialiseret sig i medicinske lidelser hos heste. Hendes arbejde fokuserer især på mavetarmsystemet, luftveje, hudsygdomme og andre relaterede områder. Samtidig har hun også udvidet sin viden om hestens tænder
Karen er ofte at finde på klinikken, hvor hun udfører både store og små medicinske udredninger. Men hun tager også hyppigt på akutte besøg og planlagte undersøgelser ude på landevejene
Hun lægger stor vægt på at undersøge hestene grundigt og tålmodigt og tilpasser sin udredning og behandling, så den matcher både hestens og ejerens behov. Desuden bestræber hun sig på at kommunikere sin faglige viden klart og forståeligt til ejerne, så de føler sig trygge i behandlings- og udredningsplanen
Privat bor Karen på et større nedlagt landbrug sammen med sin mand og datter. De har hund, katte og får. Hun er opvokset på landet og har haft heste i mange år, og hun håber på at få hest igen, når tiden og staldrenoveringen tillader det

Anna Thastum
Veterinærsygeplejerske
Læs mere
Anna arbejder primært sammen med klinikkens dyrlæger ved ambulante behandlinger og ortopædiske udredninger. I samarbejde med den ansvarlige dyrlæge varetager hun også plejen af indlagte heste, både akut og elektivt, herunder væskebehandling, sårbehandling samt overvågning og pleje af operationsheste. Hun udfører desuden shockwavebehandlinger, laserterapi og røntgenoptagelser. Anna har en stor interesse for kirurgi og har derfor taget kursus i anæstesi og monitorering af heste under operation
Anna har været ansat siden april 2021 og bringer stor erfaring med heste med sig fra tidligere jobs på stutteri og i stald, både som rytter og groom. Hun er oprindeligt uddannet humansygeplejerske i 2017 og har, takket være sin sygeplejefaglige baggrund, en stor empatisk forståelse for både syge og raske hestes behov. Anna har altid en holistisk tilgang til arbejdet og vægter et godt samarbejde med dig som hesteejer højt, da selv små informationer om din hests tilstand kan være afgørende for behandlingen
I sin fritid er Anna en engageret dressurrytter og stævneaktiv med sin hoppe, Diva. Hun er også passioneret omkring frivilligt arbejde og er aktivt bestyrelsesmedlem i den lokale rideklub, hvor hun også er stævneansvarlig for distriktstævner

Nichole Matzen
Veterinærsygehjælper
Læs mere
Nichole er uddannet salgsassistent og har derefter arbejdet som groom og staldchef i næsten to år
Hun har livslang erfaring med heste, både professionelt og privat. Nichole har taget kursus i laserbehandling og har stor forståelse for hestens adfærd. Hun er kendt for sin rolige energi og sit overblik
I sin fritid bor hun sammen med sin kæreste og to bonusbørn. Hendes dyrehold spænder bredt og inkluderer både heste, hunde, katte, høns og tamme ilder (fritter), og hun har haft endnu flere dyrearter tidligere. Nichole rider både dressur og ture på de store heste og kører med vogn efter de små
Hun har altid haft en stor kærlighed for dyr og har gennem hele sit liv haft diverse arter, hvilket har givet hende en bred viden om mange forskellige dyr. Hesten har dog altid været hendes største interesse, og allerede som 5-årig fik hun sin egen hest og har haft heste siden da. I en ung alder udviklede hun en særlig interesse for udsatte heste med adfærdsudfordringer. Hun har derfor læst utallige bøger og afprøvet metoder på både sine egne og venners heste for at finde ud af, hvad der virker
Nichole bruger også sine aftener på at læse op til at blive hovbeskærer

Stine Methmann
Veterinærsygeplejerske
Læs mere
Stine er en engageret og erfaren veterinærsygeplejerske, uddannet i 2010. Med mere end 10 års erfaring inden for smådyrspleje har hun opbygget en omfattende faglig ekspertise og praktiske færdigheder
Heste har altid været en stor passion for Stine, og hun har en særlig interesse i hestenes sundhed, trivsel, adfærd og management.
Du finder ofte Stine i klinikken eller stalden, hvor hun bidrager til håndtering af hestene og sikrer, at de får optimal pleje og omsorg
Privat bor Stine på en mindre ejendom i Stevnstrup sammen med sin mand og deres tre børn. Familien inkluderer også fire jagtlinjede labradorer og to islandske heste, som hun nyder at ride på skovture med og laver jordarbejde med.

Inge Kristensen
Kontorfuldmægtig
Læs mere
Inge har været ansat hos Dyrlægerne Nørhald siden 2007, hvor hun arbejder som kontorfuldmægtig. Det er derfor ofte hendes rolige stemme, du hører i telefonen, og hende, du møder som den første i receptionen
Inge fungerer som det naturlige bindeled mellem klienter og dyrlæger og håndterer opgaver som tidsbestilling, journalføring, formidling af laboratoriesvar, medicinbestilling, forsendelser og udlevering af medicin. Hun er kendt for sin smilende, grundige og løsningsorienterede tilgang, hvor der altid er plads til en kvik bemærkning eller et trøstende ord
Inge er oprindeligt uddannet teknisk assistent og har arbejdet 11 år på en smådyrsklinik, inden hun fandt “hjem” hos Dyrlægerne Nørhald. I sin fritid driver Inge et mindre hobbylandbrug med får, katte, kaniner – og mand. Hun har været hesteejer i over 30 år og er vokset op med heste

Henrik Lauridsen
Teksnisk serviceleder
Læs mere
Henrik har en alsidig baggrund fra sine tidligere roller som sjakbajs, maskinarbejder og maskinfører, hvor han har haft ansvar for mange forskellige opgaver samtidigt. Han har også haft stor kundekontakt, hvilket har givet ham værdifulde kompetencer, som han nu bruger i sit daglige arbejde på hestehospitalet
Selvom Henrik ikke direkte arbejder med dyrene, er han ofte at finde på matriklen og er altid klar til at hjælpe jer. Han sørger for, at I får den rette vejledning eller henvisning til den rette person, så alle kan få den bedst mulige oplevelse
Henriks primære opgave er at sikre, at faciliteterne fungerer optimalt. Det indebærer løbende kontrol af hestebokse, hegn, vandkopper og andet udstyr, så jeres heste har de bedste forhold til at restituere efter behandling hos vores dygtige dyrlæger
OM
Dyrlægerne Nørhald er et specialiseret hestehospital, hvor et dedikeret team bestående af 7 erfarne hestedyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker og øvrigt støttepersonale arbejder for at sikre høj kvalitet i behandlingen af din hest.
Vores fokus er både på hesten og dens ejer, og vi stræber efter at tilbyde de bedste muligheder indenfor diagnostik og behandling, tilpasset de enkelte behov.
Vi behandler et bredt spektrum af heste og samarbejder tæt med hesteejere, hvor vi prioriterer god kommunikation, tillid og troværdighed.
Klinikken er moderne og udstyret med opdateret teknologi, optimale undersøgelsesmuligheder og faciliteter til operationer. Vi har 20 store bokse og 7 græsfolde til de indlagte patienter, så vi kan tilbyde de bedste forhold under opholdet.
En del af Altano
Vi er en af verdens førende grupper af hesteklinikker og praksisser, der arbejder målrettet mod at blive verdens bedste inden for hestepleje.
Vores passionerede specialister er dedikerede til at levere den bedste medicinske behandling til din hest hver dag. Uanset om det drejer sig om diagnostik, behandling eller rådgivning, er vi her for at hjælpe.

Høj medicinsk
standard

Specialister indenfor alle behandlinger

Verdensomspændende
vidensdeling

Et mål:
Din hests trivsel