Blodprøveanalyse

Blodprøveanalyse

På vores hospitalslaboratorium kan vi analysere blodprøver samme dag, hvilket giver os mulighed for hurtigt at stille en præcis diagnose og igangsætte den rette behandling uden unødig ventetid.

Her er, hvad vi kan undersøge:

Hæmatologi
Analyse af antallet og sammensætningen af røde og hvide blodlegemer i blodet og ledvæske. Ændringer i disse værdier kan indikere infektioner.

Biokemi
Måling af organværdier samt blodets indhold af salte, proteiner, sukker og andre komponenter.

SAA (Serum Amyloid A)
En markør for infektion, der stiger markant ved de fleste typer infektioner.

Progesteron
Nogle hopper producerer for lidt progesteron og har behov for hormonbehandling for at opretholde tidlig drægtighed.

Laktat
Måling af mælkesyre, som kan være forhøjet ved tilstande som fx tarmslyng.

Med vores moderne udstyr sikrer vi hurtig og præcis diagnosticering, så din hest får den bedst mulige behandling.