Vagtnummer ved akut sygdom: 20704044
Mellem 7.00 og 16.30 vil vores klinikassistenter tage i mod dit opkald, og hos dem kan du bestille et besøg.
Telefonen er udenfor normal åbningstid (16.30-7.00) omstillet til vagthavende dyrlæge.
Bemærk at vores vagt starter allerede 16.00.
Tilkald af dyrlæge uden for vores telefontid er forbundet med et tillæg. Tilkald mellem 8.30 og 16,00 samme dag koster 50% ekstra i honorar samt dobbelt kørselstakst. Tilkald efter 16.00 samt i weekender og helligdage koster dobbelt honorar samt kørselstakst.
Du er også velkommen til at kontakte os på vores e-mail. Vi kan ikke garantere, at ser din mail fra dag til dag, så hvis du skal bestille et besøg, anbefaler vi, at du ringer til os.
Ved ankomst til klinikken: uden for vores åbningstid er der ikke nødvendigvis nogen på klinikken, men har du bestilt tid, vil der altid være en ledig boks med hestens navn og frisk hø. Porten til klinikken åbnes med en lille kontakt til venstre for døren, når du træder ind i klinikken. Tænd evt. ekstra lys og sæt hesten ind i en ledig boks. På boksdøren skrives hestens navn, ejer, telefonnummer og evt. andre oplysninger, hvis der ikke allerede er lavet et boksskilt. Vedlæg gerne hestepas. Er der problemer, kan vagthavende træffes på 20 70 40 44.
Vedr. fodring: da opholdet er af kortere varighed, skal du ikke tage foder med. Hesten bliver tilbudt hø fire gange i døgnet og bør ikke have andet, når den bare står og evt. skal beroliges eller behandles medicinsk.
Ønsker I at lade traileren blive, er I velkomne. Følg skiltningen til vores P-plads for trailer. Bemærk at parkering er på eget ansvar.
Copyright www.hestedoktor.dk©2017