Ydelser - Operationer

Operationsstue

Operationsstue

Vi har i de sidste måneder af 2020 været i gang med en omfattende renovering af vores operationsstue. Vi har anskaffet nyt operationsbord, nyt narkoseanlæg med respirator og en ekstra opvågningsboks, så vi nu fordobler vores operationskapacitet. Vi tør godt sige, at vi får den mest moderne operationsstue til heste i Danmark, og vi glæder os til at tage den i brug i januar 2021.

SE VIDEO AF VORES OPERATIONSFACILITETER HER

Projektet har modtaget tilskud fra LAG:

Titel: Indretning af operationsfaciliteter

Resume: Projektet går ud på at skabe nye operationsfaciliteter, så vi kan tilbyde flere typer af operationer til heste end vi gør i dag, særligt tarmslyngsoperationer.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne

Link

Vi har i 2021 taget vores spritnye operationsstue i brug, som giver optimal patientsikkerhed:

  • assisteret induktion af narkose i gummiboks, så hesten ikke kommer til skade under kastning

  • hesten intuberes med slange i luftrøret, hvor den tilføres rent ilt samt narkosemiddel

  • hesten tilsluttes respirator, som sørger for regelmæssig, kontrolleret vejrtrækning under narkose

  • hesten ligger på polstret operationsbord, så den ikke får trykninger af musklerne

  • under narkosen måles hestens hjerterytme, iltmætning, blodtryk, CO2 samt narkosemiddel i udåndingsluften, så der hele tiden er kontrol med narkosedybden

  • operationerne foretages af to dyrlæger, hvor én står for narkose og én for selve kirurgien

  • hesten tilføres væskeinfusion efter behov

  • klimaanlæg i operationsstuen sørger for konstant temperatur uanset årstiden, da heste i narkose ikke kan styre kropstemperatur

  • efter operation føres hesten tilbage til gummiboks, hvor de fleste rejser sig i første forsøg

Læs mere om vores nye operationsstue her

Vores informationsfolder omkring operationer på heste finder du her

Information om forsikring før operation finder du her

Copyright www.hestedoktor.dk©2017